Flere forretninger benytter sig af hemmelige indkøbere
Flere og flere forretninger, restauranter og forlystelser gør brug af de såkaldte "mystery shoppers".
Professor Jacob Eskildsen fra Aarhus Universitet forsker i medarbejder- og kundetilfredshed, og han mener, at mystery shoppers især er udbredt i de store detailkæder. Her er der nemlig tale om et standardiseret koncept, som gør det nemt og vigtigt at teste, hvordan det udføres ude i de enkelte butikker.